Anne Heide-Jørgensen

Advokat (L)

Primære arbejdsområder

Privatret

Ansættelsesret

Erhvervs- og selskabsret

 

Profil

Anne Heide-Jørgensen er advokat med privatret som hovedområde. Hun hjælper klienter med oprettelse af ægtepagter, separation og skilsmisse, bodeling, forældremyndighed og barnets bopæl, samvær med barnet, behandling af dødsboer, arv og testamenter.  Anne har arbejdet i Statsforvaltningen Hovedstaden og har derfor indgående kendskab til, hvordan Statsforvaltningen arbejder med familieretlige sager i praksis.

I sit arbejde med familieretlige sager kombinerer Anne sin brede erfaring og sin solide faglige viden med en høj grad af medmenneskelig forståelse for klientens situation.

Som underviser i familie- og arveret på Københavns universitet er Anne godt orienteret om den seneste udvikling inden for faget. Undervisningserfaringen mærkes i Annes daglige arbejde med at rådgive klienter, hvor hun formår at videreformidle komplekse juridiske problemstillinger på en ligefrem og enkel måde.

Ved siden af privatret arbejder Anne Heide-Jørgensen med ansættelsesret og erhvervs- og selskabsretlige problemstillinger. Dette giver hende et godt erfaringsgrundlag for at bistå i familie- og arveretlige sager, hvor der indgår erhvervsvirksomheder.

Udover at være advokat er Anne uddannet sygeplejerske. Hun har tidligere kombineret sin juridiske viden med sit kendskab til sundhedsvæsnet ved at arbejde i Sundhedsvæsnets Patientklagenævn (nuværende Patientombud). Anne har derfor praktisk erfaring med de juridiske problemstillinger, som læger og sygeplejersker kan stå over for.

Anne har et tæt samarbejde med et hollandsk advokatfirma, ”Schutte Schluep & Heide-Jørgensen Advocaten”, www.sshj.eu. Sammen med dette firma kan Anne tilbyde juridisk rådgivning til danske klienter i Holland og hollandske klienter i Danmark, både inden for privatret og erhvervsret.

Udgivelser

  • Artikel: ”International familieret – Anke eller kære” af advokat Anne Heide-Jørgensen (L) og advokat Maryla Rytter Wróblewski (H), Festskrift til advokat Jørgen U. Grønborg, juni 2016

Medlemskaber og tillidshverv

  • Suppleant i bestyrelsen for Danske Familieadvokater
  • Medlem af Danske Arveretsadvokater
  • Medlem af Foreningen for Danske Procedureadvokater

 

CV
Født 1972
Advokatbeskikkelse 2010
Møderet for Landsret 2017

  • 2008 - : Ansat i Nyborg og Rørdam Advokatfirma
  • 2007 - 2008: Fuldmægtig, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, nuværende Patientombuddet
  • 2003 - 2007: Fuldmægtig, Københavns Overpræsidium, nuværende Statsforvaltning Hovedstaden
  • 2001 - 2005: Frivillig rådgiver, Københavns Retshjælp


Uddannelse
  • 2003: Cand.jur., Københavns Universitet
  • 2002: Studieophold ved Universitetet i Amsterdam
  • 1995: Sygeplejerske, Københavns Amt
  • 1991: Studieophold, Universitetet i Perugia, Italien


Undervisning
  • Underviser på Københavns Universitet i familie- og arveret
  • Ekstern lektor på Københavns Universitet i faget Skifte af dødsboer


Sprog: Engelsk

33 38 70 12
60 60 83 60
ahj@nrlaw.dk
Sekretær: Lone Rares (lr@nrlaw.dk)
Download vCard