Nyhedsbrev – Forbedrede vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder – 50 % af årsløn som medarbejderaktier

I et lovforslagsudkast fra september 2018 foreslås det at forbedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder. Lovforslagsudkastet er beskrevet i pkt. 3 efter en kort oversigt over eksisterende regler i pkt. 1 og 2.
1. Overblik – nugældende regler – Generelt og ligningslovens § 28
Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, først beskattes, når købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås, mens aktier, der tildeles som løn, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Beskatningen sker som lønindkomst.
Beskatningen sker af aktiers værdi på tildelingstidspunkter og for købe- eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Selskabet har som udgangspunkt fradragsret for udgifter til tildeling af aktier på tildelingstidspunktet, mens fradraget for købe- eller tegningsretter sker på det tidspunkt, hvor den ansatte udnytter eller afstår købe- eller tegningsretten.
2. Overblik – nugældende regler – ligningslovens § 7 P
Den ansatte kan dog efter ligningslovens § 7 P modtage aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier som vederlag i et ansættelsesforhold uden indkomstskat, hvis visse betingelser er opfyldt. Det betyder, at værdien af vederlaget ikke medregnes som løn ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der indeholdes heller ikke arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.
Den ansatte beskattes i stedet for først, når aktierne mv. afstås. Aktieafståelsen beskattes som aktieindkomst med 27 pct. op til grundbeløbet (52.900 kr. i 2018) og derudover med 42 pct. Selskabet har i disse tilfælde ikke fradragsret for værdien af de tildelte aktier mv.
En af betingelserne er, at værdien af vederlaget ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Dog kan andelen af årslønnen – der i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier kan modtages uden lønbeskatning – forhøjes op til 20 pct., hvis adgangen til at erhverve aktierne mv. er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte.
Det betyder, at den ansatte maksimalt kan modtage medarbejderaktier mv. uden lønbeskatning op til en værdi af 20 pct. af sin årsløn på aftaletidspunktet (10 pct.- og 20 pct.-grænsen akkumuleres ikke).
Tildeles medarbejderaktier af en værdi ud over de anførte procentgrænser af årslønnen, beskattes den overskydende del af medarbejderaktierne som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet, hvis det er aktier, og ellers på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt (ligningslovens § 28).
3. Overblik – lovforslagsudkastet om nyt pkt. i ligningslovens § 7 P – tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder
I det omtalte lovforslagsudkast foreslås det at forhøje grænsen for, hvor stor en andel af årslønnen et vederlag i aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan udgøre.
Ansatte i nye, mindre virksomheder vil efter forslaget – som årligt vederlag i ansættelsesforhold uden lønbeskatning – kunne modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier op til en værdi svarende til 50 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Da den foreslåede medarbejderaktieordning er tiltænkt nye, mindre virksomheder, foreslås visse supplerende betingelser, som skal være opfyldt ud over gældende betingelser, som allerede fremgår af ligningslovens § 7P, herunder krav om aftalegrundlag.
De særlige betingelser, som foreslås, er overordnet:

  1. at ordningen kun kan anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet ikke har haft mere end 50 ansatte i seneste regnskabsår.
  2. at ordningen kun kan anvendes af selskaber, der på aftaletidspunktet ikke har haft over 25-75 mio. kr. i omsætning (det præcise beløb er ikke afklaret i udkastets nuværende form) og ikke over 75 mio. kr. i balance i det seneste regnskabsår. Hvis selskabet på tidspunktet, hvor aftalen indgås, i det seneste regnskabsår har indgået i en koncern, skal betingelserne vedrørende antal ansatte og omsætning eller balance være opfyldt for koncernen som helhed.
  3. at ordningens anvendelsesområde begrænses til selskaber, der er stiftet højst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås.
  4. at ordningen ikke skal gælde for selskaber, der er stiftet ved eller siden stiftelsen har været en del af en fusion, aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver, hvorved undgås, at selskaber foretager selskabsretlige omstruktureringer for at blive omfattet af muligheden for at udnytte de skattemæssigt gunstigere vilkår for at aflønne med medarbejderaktier mv.
  5. at ordningen forbeholdes aktive driftsselskaber med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsætning til et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbringelse (en ”pengetank”).
  6. at ordningen ikke skal kunne anvendes til at tildele den ansatte aktier og købe- eller tegningsretter til aktier i et kriseramt selskab som defineret af Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01), hvilket sker for at beskytte mod tildeling af potentielt værdiløse aktier.

De nye tiltag i lovforslagsudkastet hilses velkommen, da nyetablerede virksomheder typisk har ringere adgang til ekstern kapital end etablerede virksomheder. De kan derfor være udfordrede på likviditeten og have dårligere muligheder for at tilbyde høj kontantløn, men kan i stedet tilbyde medejerskab.
Lovforslaget forventes fremsat i denne måned og vedtaget inden udgangen af 2018. De nye bebudede regler vil først træde i kraft, når der foreligger en godkendelse fra EU-Kommissionen. Det skyldes, at Skatteministeriet anser ordningen for en statsstøtteordning, der kræver godkendelse.
 
For yderligere information og rådgivning kontakt advokat Henriette la Cour/hlc@nrlaw.dk
 
 

Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Nyborg & Rørdam Advokatfirma påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af nyhedsbrevet. Dette gælder, uanset om skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig til nyhedsbrevet.