Aktieoptionsloven indeholder i dag ufravigelige bestemmelser, der regulerer, hvordan lønmodtagere (herefter ”medarbejdere”) skal stilles i forbindelse med fratræden, herunder hvornår en medarbejder har ret til at beholde tildelt aktieløn i form af aktieoptioner og/eller aktietegningsretter mv. (herefter ”Optioner”).

Et udkast til lovforslag har været i høring, hvorefter det foreslås at etablere større aftalefrihed i relation til vilkårene for Optioner i forbindelse med fratræden. Lovforslaget er en udmøntning af en politisk aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017.

Aftalefrihed

Forslaget indebærer bl.a., at de to nuværende hovedbestemmelser, §§ 4 og 5, slettes, samtidig med at der indføres en ny § 4. I §§ 4 og 5 skelnes mellem, om en medarbejder er en såkaldt ”bad leaver” eller ”good leaver”. Skelnen mellem disse to er afgørende for, om en medarbejder har ret til at beholde sine Optioner i forbindelse med fratræden, idet en ”good leaver” har ret til at beholde alle tildelte Optioner i forbindelse med sin fratræden – også selvom Optionerne endnu ikke er optjente. Desuden har en medarbejder, der er ”good leaver”, ret til en forholdsmæssig andel af næste tildeling. For en ”bad leaver” derimod bortfalder retten til alle tildelte Optioner, der ikke er udnyttet på fratrædelsestidspunktet, medmindre andet aftales.
Efter nugældende regler anses en medarbejder, der selv siger op eller opsiges/bortvises berettiget på grund af misligholdelse, som ”bad leaver”, mens en medarbejder, der bliver opsagt af arbejdsgiveren, uden at der tale om misligholdelse, eller som fratræder på grund af pensionering, anses for ”good leaver”.
Begge disse regler foreslås slet og ret fjernet, og dermed også sondringen mellem en ”good leaver” og en ”bad leaver”, således at der er aftalefrihed i forbindelse med fratræden. Det bemærkes dog, at aftalelovens § 36 om urimelige aftaler fortsat finder anvendelse også i relation til Optionsprogrammer mv.
Med fuld ”aftalefrihed” vil det f.eks. være muligt at aftale, at Optioner mv., som på fratrædelsestidspunktet endnu ikke er optjent, bortfalder, uanset af hvilken årsag en medarbejder opsiges, herunder også uanset der ikke er tale om misligholdelse.
De foreslåede ændringer af aktieoptionsloven medfører, at virksomhederne fremadrettet altid vil skulle tage stilling til, hvad der skal gælde i en fratrædelsessituation. Aftalefriheden vil dog for mange virksomheder betyde en administrativ lettelse, idet Optionsprogrammer ofte har været tilrettelagt således, at formelle tildelinger har fundet sted en gang om året for dermed at begrænse antallet af Optioner, som medarbejderne kunne beholde i tilfælde af virksomhedens opsigelse.
Intentionen om at give en større fleksibilitet til virksomhederne ved etablering af Optionsordninger forekommer dog vidtgående, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, hvormed en ”good leaver” som udgangspunkt kan miste retten til alle tildelte men ikke udnyttede Optioner, hvilket udgør en væsentlig ændring i forhold til retstilstanden i dag.
Ny bestemmelse om retten til tilbagekøb af kapitalandele
Lovforslaget indeholder videre et forslag til en helt ny regel, hvorefter det skal kunne aftales, at arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden kan tilbagekøbe kapitalandele, der er erhvervet i henhold til en Optionsordning omfattet af aktieoptionsloven, til markedspris.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at den usikkerhed, der har været i forhold til muligheden for at gennemtvinge tilbagekøb af aktier, for en ”good leaver” nu formentlig vil blive afklaret.Forslaget om, at tilbagekøb i alle tilfælde skal ske (helt ”firkantet”) til markedspris, kan dog vise sig vanskeligt at håndtere i unoterede virksomheder, hvor det kan være vanskeligt at fastslå med sikkerhed, hvilken markedsværdi der er tale om. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at en aftale om tilbagekøb forudsætter, at der er grundlag for at fastsætte markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter på tilbagekøbstidspunktet.Det fremgår endvidere, at hvis der er tale om aktier eller anparter, der ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres. Det tilføjes, at i en sådan ordning vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med fratræden kunne ske i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige principper, dvs. at et tilbagekøb vil kræve enighed. Rækkevidden af lovbemærkningerne vil forhåbentlig blive afklaret under lovgivningsprocessen.

Ifølge udkastet til lovforslag vil lovændringen have virkning for Optionsordninger, der etableres efter 1. januar 2019. Eksisterende ordninger vil fortsat være gældende. Da loven lemper de nuværende krav, vil der ikke være krav om tilpasning af eksisterende Optionsordninger.
Lovforslaget forventes fremsat ultimo oktober 2018 med henblik på, at det skal træde i kraft 1. januar 2019.

For yderligere information og rådgivning kontakt advokat Henriette la Cour/hlc@nrlaw.dk

Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Nyborg & Rørdam Advokatfirma påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af nyhedsbrevet. Dette gælder, uanset om skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig til nyhedsbrevet.