Profil
Johan Leonhard er advokat og partner i Nyborg & Rørdam Advokatfirma med immaterialret, persondataret og erhvervs- og selskabsret som specialer.
Johan har en baggrund med kombineret erfaring fra advokatbranchen og som intern advokat og Data Protection Officer i store globale virksomheder. Den kombinerede erfaring har givet ham en særlig forståelse for de praktiske juridiske udfordringer, som virksomheder ofte står med, hvordan der må prioriteres, og hvad der skaber værdi. Han går hurtigt ind i kernen af komplekse problemstillinger og løser dem effektivt og pragmatisk.
Johan har en mangeårig og bredt funderet erfaring inden for immaterialretten, herunder i forhold til varemærker, ophavsret, erhvervshemmeligheder, patenter, designs og markedsføringsret. Han har bistået klienter ved tvister inden for alle områder af immaterialretten, herunder ved retssager, forbudssager samt sager for nævn og andre myndigheder.
I sammenhæng med immaterialretten har Johan også opbygget stor erfaring inden for databeskyttelses- og teknologiret. Hans erfaring på dette område er udbygget med en omfattende praktisk erfaring med implementering og drift af compliance programmer inden for databeskyttelse.
Johan har desuden mangeårig erfaring inden for selskabsret, virksomhedstransaktioner og generel erhvervsret.
CV
Født 1983
Advokatbeskikkelse 2012
Møderet for Landsret 2015
2021: Partner, Nyborg & Rørdam Advokatfirma
2018 – 2021: Data Protection Officer, Coloplast
2016 – 2018: Group Legal Counsel, GN Store Nord
2009 – 2016: Advokat, Gorrissen Federspiel
Uddannelse
2020: Certified Information Privacy Professional (CIPP/E)
2009: Cand.jur., Københavns Universitet
2009: Studieophold ved Tulane University, USA
Medlemskaber
- International Association of Privacy Professionals (IAPP)
- LES Scandinavia – Licensing Executives Society (fungerede desuden som bestyrelsesmedlem 2014-2019)
Udgivelser
“Copyright Litigation”, second edition 2015 – European Lawyer, Thomson Reuters
Retsområder
Sprog
Dansk Engelsk