Der er den 5. november 2024 fremsat et lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven.
Forslag om ophævelse af selskabslovens regler om kapitalejerlån
Efter selskabslovens nuværende regler kan et selskab under visse betingelser stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab.
Hvis lovforslaget vedtages, vil et selskab kunne yde lån til selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab m.fl. på vilkår, der aftales mellem selskabet som långiver og låntageren uden specifikke lovgivningsmæssige betingelser. Det vil desuden være muligt for et selskab at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for udenlandske moderselskabers forpligtelser uden begrænsning med hensyn til moderselskabets retsform og hjemsted.
Selskabslovens regler om selvfinansiering, der hviler på EU’s selskabsretlige regler, berøres ikke af lovændringen. Det betyder, at der fortsat vil være specifikke restriktioner i forhold til selvfinansiering, mens der alene skal foretages en forretningsmæssig vurdering i forhold til andre lån til kapitalejere mv.
Det er ledelsens pligt at sikre, at et kapitalejerlån til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation, og at dispositionen er lovlig og ikke er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning.
Lovforslaget om ophævelse af selskabslovens regler om kapitalejerlån omfatter også en ophævelse af årsregnskabslovens krav om, at der ved kapitalejerlån skal foretages en regnskabsmæssig omkvalificering af det udlånte beløb, hvorved selskabets frie reserver reduceres med et beløb svarende til det udlånte beløb. Omklassifikationens formål er, at det udlånte beløb ikke fremstår som frie reserver i selskabets årsrapport, der kan danne grundlag for udlodning af udbytte. Hvis lovforslaget vedtages, vil et kapitalejerlån ikke reducere de frie reserver, der kan danne grundlag for udlodning af udbytte. Der vil dog fortsat gælde krav om omkvalificering, hvis der er tale om selvfinansiering.
Forslag om ophævelse af rapporteringskravet i årsregnskabslovens § 99a
Rapporteringskravet i årsregnskabslovens § 99a foreslås ophævet.
Årsregnskabslovens § 99 b fastsætter krav om, at store virksomheder, i ledelsesberetningen, skal redegøre for måltal og politikker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesorganer. Kravet om at opstille måltal og politik følger af den selskabsretlige regulering, mens kravet om rapportering herom følger af årsregnskabsloven. Årsregnskabslovens § 99b er en ren national bestemmelse.
Baggrunden for forslaget om ophævelse af rapporteringskravet er den omfattende EU-regulering, der skal fremme mangfoldighed og kønsrepræsentation i erhvervslivet, og som delvist overlapper med årsregnskabslovens § 99b. Ophævelsen har således til formål at undgå regelforvirring samt at undgå dobbeltrapportering.
Lovforslaget vedrører alene en ophævelse af rapporteringspligten. Selskabslovens regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn berøres ikke af lovforslaget.
Ikrafttrædelse
Vedtages lovforslaget træder ændringerne af selskabsloven og årsregnskabsloven i kraft den 1. januar 2025. Ophævelsen af regnskabslovens § 99b vil have virkning fra indsendelse af årsrapporter, der foretages efter den 1. januar 2025.
For yderligere information og rådgivning kontakt advokat Henriette la Cour / hlc@nrlaw.dk eller advokat Ida Hauge Thaning / iht@nrlaw.dk.
Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Nyborg & Rørdam Advokatfirma påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af nyhedsbrevet. Dette gælder, uanset om skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig til nyhedsbrevet.