Personskattereformen – herunder top-topskat – er vedtaget
Folketinget vedtog den 16. maj 2024 den nye personskattereform, som bygger på en politisk aftale fra 14. december 2023. De første ændringer vil allerede blive indfaset fra næsten år, mens de mest betydningsfulde ændringer, herunder top-topskatten, først kommer fra 2026. Her er et par nedslag:
Mellemskat, topskat og top-topskat samt skatteloft fra 2026
Med personskatteformen omlægges vores nugældende topskat til tre skatter:
- ny mellemskat
- ny topskat og
- top-topskat.
Det får den effekt, at topskatteloftet, som vi kender i dag, på 52,07 % for personlig indkomst (løn mv.) bliver overført til mellemskatten og nedsat til 44,57 %. Skattelofterne på hhv. den nye topskat og top-topskat bliver henholdsvis 52,07 % og 57,07 %. For kapitalindkomst (renter mv.) vil skatteloftet fortsat være 42 %. Se herunder gældende og nye regler:
Gældende regler: Nye regler:
Topskat | Mellemskat | Topskat | Top-topskat | ||
Beløbsgrænse | 640.100 |
|
640.100 | 776.500 | 2.588.300 |
Ekstra skat | 15 % |
|
7,5 % | 7,5 % | 5 % |
Beskatningsgrundlag | Personlig indkomst og positiv nettokapital-indkomst | Personlig indkomst og positiv nettokapital-indkomst | Personlig indkomst | Personlig indkomst | |
Skatteloft (personlig indkomst)
|
52,07 % | 44,57 % | 52,07 % | 57,07 % | |
Skatteloft (kapitalindkomst) | 42 | 42 |
Beløbsgrænserne er før arbejdsmarkedsbidrag
Rent praktisk indebærer lempelsen, at skattesatsen reduceres med 7,5 %-point for bl.a. lønindkomst mellem 640.100 kr. og 776.500 kr. (før AM-bidrag og 2024-niveau).
Marginalskatten vil være uændret for lønindkomster mellem 776.500 kr. og 2.588.300 kr. (før AM-bidrag).
Skatten på aktieindkomst er uændret
Uanset at der har været talt om det blandt de politiske partier, er beskatningen af aktieindkomst ikke ændret. Aktieindkomst vil fortsat blive beskattet med 27 % eller 42 % afhængig af indkomstens størrelse. For 2024 er niveauet for 27 % op til 61.000 kr. For ægtefæller er der dobbelt bundgrænse.
Ændringer vedr. boafgiften
Fra 2017 afskaffes tillægsboafgiften på 25 % af arv til søskende. Søskende vil da undgå at betale tillægsboafgift, uanset om den eller de pågældende har haft fælles bopæl med afdøde inden dødsfaldet.
Boafgiften vil således være 15%.
Når reformen er fuldt indfaset i 2029, vil bundfradraget i boafgiften være forhøjet til 388.200 kr.
For yderligere information og rådgivning kontakt advokat Henriette la Cour / hlc@nrlaw.dk.
Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Nyborg & Rørdam Advokatfirma påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af nyhedsbrevet. Dette gælder, uanset om skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig til nyhedsbrevet.