Den 1. september 2023 afsagde Højesteret kendelse i en kæresag, der omhandlede opgørelse af sagsværdien og sagsomkostningerne i en sag om eksklusion fra en andelsboligforening. Afgørelsen giver et principielt indblik i den generelle opgørelse af sagens værdi ved påstande betinget af en modydelse.
Kæremålet udsprang af en eksklusionssag, hvor Retten på Frederiksberg den 27. oktober 2021 havde afsagt dom vedrørende en eksklusion fra en andelsboligforening. Ved dommen blev andelshaveren frifundet for andelsboligforeningens anerkendelsespåstand om eksklusion fra to andele. Det var ikke ved påstandens ordlyd præciseret, at eksklusionen ville medføre en modydelse i form af andelenes værdi.
Byretten tilkendte ved dommen andelshaveren sagsomkostninger med 35.000 kr.
Sagsomkostningerne var fastsat på baggrund af en sagsværdi på 67.760 kr., svarende til 1 års boligafgift efter en analogi af retsafgiftslovens § 3, stk. 3, 3. punktum. Det følger af retsafgiftslovens § 3, stk. 3, 3. punktum, at for sager om opsigelse eller ophævelse af lejemål, fastsættes sagens værdi til 1 års leje.
Andelshaveren kærede omkostningsafgørelsen til Østre Landsret, som stadfæstede afgørelsen. Andelshaveren fik efterfølgende tredjeinstansbevilling hos Procesbevillingsnævnet og kærede derefter Østre Landsrets afgørelse til Højesteret med påstand om forhøjelse af sagsomkostningerne med baggrund i en sagsværdi opgjort til de to andeles værdi på 1.953.400 kr.
Højesteret fastsatte sagens værdi til 0 kr. og udtalte i den forbindelse:
”Efter retsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., bestemmes sagens værdi efter påstanden i stævningen. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 110, s. 3042-3043), at hvis påstanden er betinget af en modydelse, skal værdien af modydelsen fratrækkes, således at sagens værdi opgøres til nettoværdien af påstanden.
Som medlem af andelsboligforeningen ejer A en andel af foreningens formue, hvortil der er knyttet en eksklusiv brugsret til bolig i foreningen. Medlemskabet indebærer herudover bl.a. ret til at udøve indflydelse i foreningen og pligt til at betale boligafgift. Ved en eksklusion ville A skulle fraflytte og afstå sine andele i foreningen, men han ville samtidig modtage værdien af de afståede andele, som hans brugsret knytter sig til.
Højesteret finder på denne baggrund, at værdien af andelsboligforeningens påstand om eksklusion af A må anses for 0 kr.”
Højesteret gav altså andelsboligforeningen ret i, at sagens værdi ikke kunne opgøres til værdien af de to andele, idet der som følge af påstanden om eksklusion ville skulle ske en modydelse i form af betaling af værdien.
Højesteret forhøjede imidlertid de tildelte sagsomkostninger for byretten til 75.000 kr., idet sagsomkostninger i sagen, når sagens værdi måtte anses for 0 kr., skulle fastsættes med udgangspunkt i det opnåede resultat og den økonomiske betydning heraf samt advokatarbejdets omfang. Andelsværdien skal tillægges en vis betydning, idet denne værdi i almindelighed vil være af betydning for parternes interesse i sagen, advokatarbejdets omfang og det med sagsførelsen forbundne ansvar.
Højesterets kendelse er udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen (U2023.5101H).
Advokaterne Janne Glæsel, Johan Leonhard og Mathias Højte bistod andesboligforeningen i sagen. Du er velkommen til at række ud til en af de involverede advokater, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om retstilstanden på området.
