Fremover vil der ikke være manuel sagsbehandling, når en fusion eller spaltning anmeldes til registrering ved Erhvervsstyrelsen. Sagsbe-handlingstiden for fusioner og spaltninger har indtil indførelsen af straksafgørelser været 6-8 uger, hvorfor der er tale om en væsentlig forbedring til fordel for virksomhederne.
Anmeldelser af fusioner og spaltninger, hvor udarbejdelse af en plan er fravalgt, vil fremover blive straksafgjort af Erhvervsstyrelsen. Straksafgørelse kræver, at:
- der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling og
- vurderingsmændene i deres erklæring finder, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter transaktionen.
Som konsekvens af at sådanne anmeldelser ikke længere vil blive manuelt behandlet, er der i Erhvervsstyrelsens digitale indberetningsløsning på Virk indbygget nye verificeringer og forhold, som anmelder skal bekræfte i forbindelse med indberetningen.
For yderligere information og rådgivning kontakt advokat Henriette la Cour / hlc@nrlaw.dk eller advokat Ida Hauge-Thaning / iht@nrlaw.dk.
Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Nyborg & Rørdam Advokatfirma påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af nyhedsbrevet. Dette gælder, uanset om skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig til nyhedsbrevet.